Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000
Af Aase Hansen Jensen, kantinemedarbejder
Det er utroligt hvad man skal finde sig i af smarte bemærkninger fra sultne mænd. Når smørrebrødet står der og strutter på Smede-Svends bakke med kyllingelår og sprængt oksebryst og røget lammekølle, så løber hans mund ikke kun i vand – den løber over.
”Nå, Aase-pige – nu er der jo selvbetjening. Så du kan vel også selv hale min pung frem. Ja, jeg bærer til venstre.”.
Og så står hele køen og brøler af grin og venter på enten 1) at jeg stikker hånden ned og fisker de 22,50 op af hans fedtede arbejdsbukser eller 2) at jeg bliver sur og mopset og får en mund, der ligner en edderkop.
Men - det er en af de gode dage. Jeg har svaret til Smede-Svend parat lige på tungen. Så jeg smiler og siger:
”Nå-nå, Smede-Svend. Er der uro i jernet?”
Og så griner vi alle sammen.
Og Smede-Svend går med sin bakke:
”Vi kan vel alle sammen trænge til en hjælpende hånd
”Du kan få en dusk til køllen”, råber jeg. ”Altså persille. Til lammekøllen”.
Ja-ja, det ser måske lidt skummelt ud på skrift – men foråret har ramt os her i kantinen på BJI Fiber.
På de gode dage kommer de rappe replikker til mig med det samme. På de dårlige kommer de først på vej hjem i bilen. Men som kantinedame, ja,så bliver man altså nødt til at have svar på tiltale og en stribe kvikke bemærkninger på lager. Ellers bliver man væltet helt omkuld. Det skulle Helle Thorning-Schmidt også have haft. Hun kunne have scoret nogle hurtige points, hvis hun havde haft en skuffe med ”Rappe svar, jeg kan sige spontant til Jens Rohde, når han vil vise mig sit missil”.
Og hvad skulle hun så have sagt? Værsgo, her er 10 bud fra en erfaren kantinedame på Vejle-egnen. Eller skal vi sige – nåja - Trekantsområdet?
”Om jeg vil se dit missil? Nej, så småt står det ikke til endnu.”
”Om jeg vil se dit missil? Nej, men spørg i Snapstinget om de kan bruge en ostereje”
”Om jeg vil se dit missil? Jeg er til de store linjer og har ikke tid til petitesser”.
”Om jeg vil se dit missil? Ellers tak, jeg har set elendighed nok i dag”.
”Om jeg vil se dit missil? Næ, det er under bagatelgrænsen for en ordentlig Socialdemokrat”.
”Om jeg vil se dit missil? Hvis jeg Rohde’r efter det, får jeg så findeløn?”
”Om jeg vil se dit missil? Ja, men jeg har ikke nogen lup med.”
”Om jeg vil se dit missil? Nej, henvend dig i småtingsafdelingen”.
”Om jeg vil se dit missil? Lyn op og ryk to felter tilbage”.
”Om jeg vil se dit missil? Næ tak, det er garanteret en fuser”.
I alle brancher er der sådan nogle Karl Smart’er, og i alle brancher er der en speciel jargon. Min pølsemand, for eksempel, han bliver altid spurgt om han har en Kæmpe-Børge. Bagerjomfruer må høre på kunder, der kommer styrtende ind og råber: ”Har I set det: Der ligger wienerbrød i vinduet - og boller”. Og os her i kantinen, vi bliver spurgt, om det er nu også er vores egne deller og om vi har gode ben. Den kan være svær at sluge, hvis man som undertegnede er sådan lidt buttet i det og har lår i skoene.
Det er godt at have svar på rede hånd. Så kommer man nemmere gennem livet. Men: Hvis tonen slår over fra hyggelig drilleri og bliver ondskabsfuld, så sker det jo at klappen går ned og tungen slår knuder. Men tag det fra en gammel rappenskralde. Så er der én bemærkning, der altid rydder bordet – og I må gerne låne den, mine damer: ”Var du også dum som barn?”
Så kan I tage hjem med rank ryg.
