Servicefælden

Af Aase Hansen Jensen, kantinemedarbejder

Så er vi vist allesammen landet og  tilbage fra ferie her i kantinen på JBF-fiber.
Er vi brune og glade? Ja. Var det dejligt? Ja. Fik vi slappet af ? Nej.
Jeg gjorde ihvertfald ikke.
Lad mig lige ridse min ferie op:
1 uge i Tyrkiet, med fuld forplejning. Ren afslapning.
2 uger ved Vesterhavet. Rent slid.
Jeg gik lige jeg i servicefælden. En fælde jeg og mange kvinder, alt for tit ryger i.. Vi synes, at når det er ferie, så skal vi da have det lidt godt. Og det betyder  nye kartofler, sprøde salater, små lune frokoster, grillbøffer  på terrassen, rødvin og jordbær til dessert. Fortsæt selv listen.
Vi skal jo have det lidt godt. Det er jo ferie.
Og så bliver der købt ind og slæbt hjem og skrubbet og snittet og hakket og stegt og braset og serviceret. Og vasket op bagefter.
For vi skal jo have det lidt godt. Det er jo ferie.
Og det så mit ansvar det hele. Synes jeg åbenbart.
Ihvertfald fandt jeg mig selv svedende og  bandende i det lille primitive sommerhuskøkken.
Der havde jeg stået i en uge. Jeg sled som et bæst, mens en dejlig strøm af famile og venner kom myldrende og spredte liv og glade dage i mit sommerland.
Hvem var det lige der forlangte det af mig?
Var der en mystisk, usynlig overmagt, der bad mig forsvinde fra stranden og pile hjem til kødgryderne?
Fik jeg vredet armene om på ryggen og blev  tvunget ud i køkkenet ?
Nej. Jeg gik såmænd ganske frivilligt.
Jeg røg i servicefælden. Med begge ben.

Hvordan kan det nu være?
Jeg har været på kursus og lært at forhandle både løn og arbejdsvilkår på min arbejdsplads.Jeg er sikkerhedsrepræsentant her på JBF-fiber og kan sagtens stille krav . Jeg tror fuldt og fast på at vi får både både ligestilling og ligeløn i min levetid. Jeg har heller ingen problemer med min selvrespekt.
Men derhjemme er det nogengange svært at stille op for sig selv.
Skal jeg virkelig have min fagforening i ryggen og repetere hele ligestillingsdebbaten for at kunne formulere de mest almindelige krav på hjemmefronten?
Hvordan kan det dog være ?
Måske fordi man er et uforbedreligt hyggedyr, der elsker at diske op og se sin familie og venner glade.
Måske fordi man har gået i flinkeskolen og det ligger på rygraden at gøre andre tilpas?
Måske fordi man er bange for at blive opfattet som en sur lyseslukker.
Jeg ved det ikke.
 
Men jeg ved, at der ikke er nogen vej uden om.
På med vanten.
Jeg gjorde det. Jeg stillede krav. Midt i sommerferien endda.
Og jeg kan glæde jer allesammen med at det virkede. Og jeg kan berolige jer med, at ingen syntes at jeg var hverken sur eller lyseslukker.
Jeg tog mig sammen og sagde:
Fra nu af må vi skiftes vi til at vaske op og lave mad.Vi laver rengørningsturnus og køber ind på skift.
Så tilføjede jeg disse vise ord: Det skal også være ferie for mig.
Og det vidunderlige ved den her historie er, at alle svarede:
Selvfølgelig. Det skal da også være ferie for dig.
Nu håber jeg bare, at jeg kan huske det til næste år.Ellers vil jeg bede jer om at minde mig om det når sommerferien nærmer sig.
I behøver bare sige ordet: Servicefælden.