Go Betty, Go!

Betty Dukes! Kender I hende? Nej,- det er der ikke ret mange der gør. Men det kommer vi til.  Det kan jeg love jer for.

Tillad mig at præsentere: Betty Dukes er 56 år. Tidligere kassedame i  verdens største supermarkeds-kæde Wal-Mart. Fra nu af er Betty min nye heltinde. Jeg var ellers begyndt at blive lidt mismodig. Der er ikke ret mange kvinder over 50 år, vi kan heppe på. Det sker ikke så tit, at en kvinde over 50 år, pludselig og med et brag, bryder gennem lydmuren. Det sker alt, alt for sjældent at en nydelig, venlig mor-type, med et velrettet hug og et høfligt smil på læben, sprænger alle fordomme. Når man er over 50 er og bliver man usynlig. Basta. Du har ikke mere at gøre. Du har været der. Bliv hjemme. Pas dit TV. Ti stille ,- og skam dig over, at du ikke er ung længere.

Jeg gik ærlig talt og hang med snuden og savnede nogle kvinder på min egen alder, som turde springe frem, nappe førertrøjen og spurte afsted i overhalingsbanen. Med rynker og erfaringen uden på tøjet.

Men så kom Betty.

Betty har på 1,5 millioner kassedamers vegne sagsøgt Wal-Mart.Verdens største supermarkeds- kæde. Hun vil have erstatning og ligeløn til dem allesammen.Rup og stub.Intet mindre. Storkapital kom an! Kvindelige kassedamer i Wall-Mart får mindre i løn end deres mandlige sidekammerat.Sådan har det altid været . Men Betty synes, at det er diskriminerende overfor kvinder.Og det bryder Betty sig ikke om.  Hun har nu fået rettens ord for, at hun kan lægge en kollektiv sag an, for alle nuværende og tidligere kvindelige ansatte. Hun kræver lige løn for lige arbejde. Har man hørt så galt? Med tilbagevirkende kraft endda. Ikke alene til sig selv, men til 1,5 millioner kvindelige kolleger.

Betty rykker!

Og penge-mændene bag Wall-Mart rykker sig uroligt på stolene. De holder vejret i de multinationale selskaber verden over.De er så bange og muse-stille i direktionslokalerne, at man kan høre en aktie falde til jorden. Slipset strammer og tegnebogen føles så lille og tynd ved udsigten til erstatninger i milliardstørrelsen. For slet ikke at tale om ligeløn i fremtiden. Gisp! For tænk hvis det utænkelige sker!

Tænk hvis Betty rydder bordet og uden videre lukker og slukker for al debat og årtiers snak. Tænk hvis hun ganske enkelt får rettens ord for, at det er diskriminerende at betale mænd og kvinder forskelligt for det samme arbejde. Overhalet indenom!  Diskriminering. Det må man jo ikke.Hold straks op med det. Det står i loven. I grundloven. I loven om menneskerettigheder.

Og så er der sådan set kun tilbage at sige: At betale ved kasse 1.

Thi kendes for ret!  Verdens største private arbejdsgiver skælver! De skælver for Betty.

Og her er hun så:  

56 år. Sort. Kvinde. Kassedame. Nydeligt kort hår. Pæn jakke. Lille rød blomst i reversen.Perleøreringe. Hun ligner den hun er. En kvinde der har siddet bag kassen i et supermarked i mange år. En kvinde der har måttet nøjes med 6,45 dollars i timen. ( omkring 40 kroner.) Hun smiler ikke. Bag brillerne ser et par venlige, brune øjne os lidt gernert i møde.Man mærker at hun er stædig. Hun mener det alvorligt. Det er der ingen tvivl om. Bag ved hende står hendes kammerater og kolleger.For selvfølgelig er Betty ikke alene om den her sag. De kigger alle direkte ind i kameraet. De ser lidt slidte ud. Men meget beslutsomme.De står bag Betty i den her sag.

Det gør jeg også. Jeg står lige her, Betty!

Vi holder vejret her på JBI-Fiber i Vejle, - og hepper på dig. Go, Betty, Go!

We are right behind you!

Links:

Læs mere om konflikten