Skønne, varme vinter

Juhuu! Aase Hansen Jensen her, direkte fra ”Oasen”, kantinepersonalets spisekrog på fiberfabrikken JBI Fiber. Kan I finde mig? Jeg sidder herovre bag alle forårsgrenene. Ren idyl. Jeg tog nogen store bundter forsythiaer med fra min have i dag. Deres gule blomster står nu her og lyser som fine stjerner i morgenmørket. Et muntert forårstegn midt i vinteren. Ja, våren er kommet, venner. Er det ikke pragtfuldt? Den dér globale opvarmning bliver man da i godt humør af. Hurra for den.

Hjemme på min koteletgrund myldrer det med erantis. Fuglene kvidrer og hannerne gør sig lækre overfor hunnerne. Radiatorerne har slet ikke været skruet op i vinter, bortset fra en uges tid midt i januar. Minkjakken, jeg forærede mig selv, da jeg fyldte 40 - for femte gang ;-) – den har kun været ude på en enkelt luftetur. Det var nytårsaften og nærmest for syns skyld. Og her i  JBI Fibers kantine er vi holdt op med at lave vintermad. Ikke engang smedene vil have oksekødssuppe, gule ærter med flæsk eller beuf  stroganoff med kartoffelmos. Næ, d’herrer forlanger nu sandelig lette sommerretter. Så dagens menu står på pasta med skinke, pil-selv-rejer og koldskål med kammerjunkere.

Klimaet ændrer sig. Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Mageløst. Det er fuldstændig som at være på vinterferie sydpå – og så er det helt gratis. I stille stunder glæder jeg mig enormt til alt det, den udvikling vil føre med sig. Det er spændende fremtidsudsigter med de der nye varmegrader. Tænk engang, omsider vil jeg få opfyldt min drøm om at slippe min indre, brasilianske diva løs. Jeg vil vugge sensuelt rundt bag disken i JBI Fibers kantine i februar, kun iført sarong, spaghettistropper og klipklappere. Jeg vil vifte mig med et palmeblad fra Vejle Fjord, nynne en jysk bossanova og vrikke med hofterne, mens jeg langer dagens kolde anretning over til den engang så pertentlige Niels fra HR-afdelingen. Han har nu smidt slipset og møder på job i Hawaii-skjorte og Bermuda-shorts og råber ”oy, muchacha” efter Pawinee, min dejlige kollega. Pawinee, hun er indvandret fra Thailand og har altid haft en længsel tilbage til troperne. Det er slut. Nu er troperne kommet til hende. Til gengæld er hendes familie i det gamle land flyttet langt op i bjergene. Med en halv meter vand i gaderne blev det lovlig klamt om fødderne.

Ih, altså. Tænk på perspektiverne for vort kongerige, for økonomien og beskæftigelsen, når de varme himmelstrøg får godt fat i nakken på den nordlige halvkugle. Jeg ser det hele for mig: Grønland kan blive én stor, isfri nationalpark. Verdens største frilufts-cirkus. ”Greenland, the Biggest Circus on Earth”: Isbjørnene skal lære at danse og snurre rundt på ét ben. Sælerne skal underholde turister med at balancere bolde på snuden, sige ”øj-øj” og klappe i lufferne. Grønlænderne selv kan invitere turister hjem til mytefortællinger om gamle dage, dengang der var is og sne deroppe, og de kan tage gæster på udflugt i konebåd ud til moskusokser og rensdyr, der går og keder sig i deres indhegnede reservater. Og Færøerne? De kan da blive de nye Kanarieøer! Badeferie for hele familien. Vandstanden vil – håber jeg da - stige så meget, at vi kan sidde højt oppe på klipperne og dyppe vores tæer i det lune vand. Og alle de tunneller, de planlægger deroppe, kan åbne for en helt unik ubådsturisme. Havnerundfart under vandet. Hver time, fra by til by. Thorshavn vil trække spanske charterturister til i pendulfart, så de kan opleve det klima, de husker fra deres barndom eller har læst om i historiebøgerne. Og byen kan tage navneforandring til Porto del Thor. Er det ikke festlige perspektiver?

Så hvorfor gå og mukke over den globale opvarmning? Hvorfor ikke glæde sig over, at vi snart kan stikke hånden ud af køkkenvinduet og plukke citroner til de kolde drinks? Dyrke appelsiner i baghaven? Få vindrueklaser til at kravle langs tagrenderne?

Der er så mange sortseere i denne sag. Nu er selv amerikanerne begyndt at se negativt på den globale opvarmning, og det kan godt bekymre mig. Ham den tidligere vicepræsident Al Gore og hans sure dokumentarfilm, ”En ubekvem sandhed”. Det er ren propaganda i mørkemændenes tjeneste. Hvad skal den til for? Nu går det jo lige så godt. Hør her: Vi skal bare fortsætte med at trykke på speederen i vores biler. Vi skal bare blive ved med at forbruge, forbruge og forbruge, så vi kan sende mere og mere storskrald til forbrændingen og slippe endnu flere giftstoffer og kuldioxid ud i atmosfæren. Så oprinder den dag snart, hvor vi kan blive lækkert nøddebrune efter 5 minutters ophold i den danske forårssol. Og hvem vil ikke gerne se lidt fiks ud til Påske? Så må de i Thailand for min skyld vade i vand til taljen. Schweizerne kigge med lup efter deres gletschere. Og afrikanerne vade rundt i et goldt Mars-landskab. Bare jeg slipper for at bruge selvbruner.

Links:

Danmarks nationalsang år 2010: Shubiduas Costa  Kalundborg http://www.mfh.dk/shubidua/tekster/costa-k.htm

Dyreliv i Grønland: http://www.greenland.com/Oplevelser/Dyreliv/Moskusokse.php

Trailer til Al Gore-filmen: En ubekvem sandhed