Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000
Tirsdag en 29. marts 2011 begyndte en historisk retssag ved den amerikanske Højesteret. Sagen er en ligelønssag, den største sag nogensinde og det største civile søgsmål i amerikansk historie. Sagen er anlagt af den 62-årige ’greeter’ hos den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart, Betty Dukes. Sammen med seks andre kvinder, anklager Betty Dukes Wal-Mart for bevidst at have diskrimineret deres kvindelige medarbejdere i forhold til løn og forfremmelsesmuligheder.
Betty Dukes og de seks andre kvinder lægger sag an mod supermarkedskæden på vegne af ikke mindre end 1,5 mio. kvindelige medarbejdere i Wal-Mart.USA's Højesteret skal først tage stilling til, om Dukes kan sagsøge Wal-Mart på vegne af 1,5 mio. kvinder. Dukes og hendes advokater har kunnet bevise, at samtlige kvinder ansat i Wal-Mart er blevet lønnet meget lavere end deres mandlige kollegaer. Dukes har tidligere fået medhold hos både USA's distrikts- og føderale domstol (U.S. District Court in San Fransisco og The Ninth Circuit).
Så der er et håb om, at Dukes og hendes advokater får lov at føre sagen ved højesteret og sagsøge Wal-Mart for mere en 1 mia. dollars som erstatning for den manglende ligeløn.
Omvendt er der tradition for at netop Højesteret, som Wal-Mart har appelleret sagen til, ofte dømmer til fordel for store virksomheder. Falder sagen ud til Wal-Marts side, vil hver enkelt kvinde skulle sagsøge Wal-Mart.
LO havde ved vores forrige kongres i 2007 inviteret Betty Dukes som en af hovedtalerne til kongressen – og vi har siden fulgt sagen fra sidelinjen.
Læs mere om sagen her:
- Wal-Mart Class Website Her kan du løbende følge sagens gang.- The American Association of University Women (AAUW) AAUW har været med til at finansiere sagen. - The Huffington Post Her kan du løbende læse analyser af, hvad der sker i sagen.- The New York Times