Baggrundsnotat: Barrierer for ligestilling

Gennem en sammenligning med Sverige og Norges succesrige ligestillingsindsats kan man konkludere, at udgangspunktet for forandring i disse lande er, at det er fra toppen, man handler; man regulerer via lovgivning og man tager andre typer af initiativer centralt. I Danmark har man traditionelt haft den opfattelse, at ligestilling er et projekt, der kommer nedefra - og som man fra centralt hold derfor ikke har følt en særlig forpligtigelse til at handle i forhold til. 

Centrale begreber
For at skabe et fælles begrebsmæssigt arbejdsgrundlag beskrives en række centrale begreber for ligestillingsindsatsen: 

• Ligestilling: 'den politiske og fagpolitiske vision for et ligestillet samfund og en ligestillet fagbevægelse kan lidt forenklet udtrykkes som halvdelen af magten, pengene og æren. Hertil må man nødvendigvis tilføje halvdelen af omsorgen, hvis pengene skal passe'
• Retfærdig repræsentation: 'Argumentet med kvinders større repræsentation i fagbevægelsen er slet og ret, at det er retfærdigt. Det er uretfærdigt, at kvinder er i demokratisk underskud i medlemsbaserede organisationer'
• Mainstreaming: et engelsk ord, der betyder, at man tænker køn ind i dagligdagen, i alt fagpolitisk og organisatorisk arbejde. Ligestilling bliver med en mainstreamingsstrategi et højprioriteret politisk omdrejningspunkt i alt fagligt arbejde. Fra definitionen på politiske indsatsområder over politiske og organisatoriske processer til produktion af pjecer til indholdet i taler. Med andre ord skal ligestilling være en del af alt.

Viden i fagbevægelsen
Hvad er det der gør, at kvinder kun når et stykke, og mænd når hele vejen, når vi taler magtfulde sammenhænge. Gennem undersøgelser og magtudredninger kan man konkludere:

• Kvinders repræsentation kommer ikke af sig selv. Den store kvindeandel i den politiske elite er et resultat af rekruttering gennem offentlige valg, den næststørste andel finder man i kulturelle institutioner og den største kønsskævhed findes i det private erhvervsliv. Med andre ord er der flest mænd i organisationer, hvor udvælgelsen foretages i en snæver kreds uden for offentlighedens søgelys.
• Kønsskævheden opstår som regel ved at mænd rekrutterer mænd - den såkaldte Rip, Rap og Rup-effekt.
• En ligelig kønsfordeling gør en politisk og organisatorisk forskel. Kvinder har for eksempel større fokus på velfærdsområder såsom familepolitik. Desuden er kvindelige ledere ofte med til at ændre selve kulturen for det politiske arbejde via fx ændring af mødekultur, en mere demokratisk ledelsesstil og vægt på det procesorienterede og de sociale relationer.
• Det handler om indbyggede rollekonflikter. Kvinders manglende tilstedeværelse i politik forklares ofte med at de sætter hensynet til familien over det faglige og politiske arbejde, men kvinderne selv mener ikke, at familielivet udgør en forhindring.
• Til jobsamtaler får mænd åbne spørgsmål og taler derfor længe, hvorimod kvinderne oftere ender i et slags krydsforhør som konsekvens af de lukkede spørgsmål, der stilles.
• Sproget er kønt! Mænd afbryder, kvinder bliver afbrudt. De ting kvinder siger, får ofte først vægt, når de gentages af en mand. Internt i fagbevægelsen tales der om 'Brøleabekulturen': Det fænomen, at mænd taler højt, meget og længe, gentager sig selv og hinanden, mens de ofte ikke lytter og diskuterer. Kvinder bliver derfor ofte mindre synlige og får dermed sværere ved at markere sig.

Barrierer for kvinders repræsentation, barrierer for en ligestillet fagbevægelse
To store undersøgelser - fra 1999 og 2003 - kortlægger en række barrierer for kvinders fagpolitiske karrierer. Både strukturelt, kulturelt og formelt:

• den kønsopdelte forbundsstruktur
• fraværet af kvinder i den fagpolitiske top
• manglende ligestillingspolitisk vilje
• centralisme i det fagpoltiske system
• manglende viden om køn og ligestilling
• inddirekte valg i lukkede processer (Rip, Rap og Rup-effekten)
• formel og reel magt, der ikke altid er sammenfaldende
• myter og fordomme om køn som en levende del af fagpolitisk kultur
• organisationskultur
• mødekultur

Erfaringer - hvad har andre gjort
Her en række eksempler fra nogle af de hovedorganisationer og fagforeninger LO og forbund normalt sammenligner sig med:

• 'Vi muste alla vara feminister' - sagde Wanja Lundin, svensk LO-formand i sin tiltrædelsestale. I svensk LO er ligestilling et højprioriteret politikområde - hvilket bl.a. giver sig til udtryk i arbejdet for ligelig kønsrepræsentation (kønsmæssig lederfordeling i forhold kønssammensætningen i de respektive forbund) og et omfattende mainstreamingsprojekt
• Norsk Kommuneforbund har siden 1986 arbejdet med kvotering. 50% af begge køn i de styrende organer er målet. Og eftersom antallet af kvindelige medlemmer er 72% er der her tale om at mændene er sikret en langt større repræsentation end de er berettiget til!
• Tre engelske forbund arbejder for en ligestillet og mangfoldig organisation med styret integration af forskellige grupper; Kvinder er en af fire, de andre er 'farvede', hadicappede og homosexuelle. Her er altså tale om et meget omfattende mainstreamingsprojekt, der ikke kun fokuserer på køn