Ligestillingens historie i fagbevægelsen

År for år - kvinderne i fagbevægelsen
 

1886:

Første kvindestrejke gennemføres af Væverforbundet (senere Tekstilarbejderforbundet) - på Rubens Fabrikker i København. Strejken tabes efter nogle få ugers forløb og fører til splittelse i forbundet.

1901

Oprettelse af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, KAD - det eneste forbund i verden, som kun organiserer kvinder.

1905

Kvinderne tjener 52 pct. af, hvad mændene tjener. Et halvt århundrede senere tjener de næsten 3/4 af, hvad mændene tjener. Og i 1973 gennemføres - omsider - LO/DA-overenskomsten om ligeløn og i 1976 en lov herom.

1910

Knapt 10 pct. af DsF's medlemmer er kvinder.

1918

Knapt 20 pct. af DsF's medlemmer er kvinder. Først i 1962 begynder kvindeprocenten at stige, indtil der i slutningen af 1990'erne bliver lige mange kvinder og mænd i LO.

1934

Kvinderne på tekstilfabrikken 'Silkeborg' i Silkeborg strejker i forbindelse med indførelsen af tidsstuderede akkorder.

1949

Fagbevægelsens Kvindesekretariat oprettes.

1952
Kvinderne tjener 71 pct. af, hvad mændene tjener (jf. 1989).
Et ligelønsudvalg nedsættes mellem De samvirkende Fagforbund og DA.
1958
Ligeløn gennemføres i den offentlige sektor.
1962
En rammeaftale om ligeløn indgås mellem De Samvirkende Fagforbund og DA.
1964
Den socialdemokratiske regering nedsætter en kvindekommission, der skal vurdere 'børnenes vilkår i forbindelse med kvindernes stigende deltagelse i erhvervslivet'.
1969
Ved overenskomstforhandlingerne aftales ensartet dyrtidsregulering for kvinder og mænd.
1973
LO/DA-overenskomst om ligeløn.
1976
Lovgivning om ligeløn - fremmet af et EF-krav herom.
1979
LO's kongres vedtager nedsættelse af et ligestillingsudvalg.
1984
LO's ligestillingsudvalg foreslår forkortelse af arbejdstiden af familiemæssige grunde.
Socialdemokratiet og SF fremsætter et dagsordenforslag herom i Folketinget.
1987
Socialdemokratiet foreslår et forbud mod afskedigelse af gravide. De borgerlige stemmer imod.
Kvindernes organisationsprocent er nu højere end mændenes.
1988
Socialdemokratiet foreslår uddannelses-/beskæftigelsesgaranti for kvinder p.g.a. deres særlig høje arbejdsløshed.
1989
Eftersom kvinderne udgør 47 pct. af LO's medlemsskare, men kun har 17 pct. af LO's udvalgsposter, kræver LO's forretningsudvalg 2 kvinder i alle LO udvalg.
Trods ligelønsoverenskomsten i 1973 og Ligelønsloven i 1976 tjener ikke-faglærte kvinder fortsat kun 88 pct. af, hvad ikke-faglærte mænd tjener. Kvindelige funktionærer tjener kun 71 pct. af, hvad mandlige funktionærer tjener (jf. 1952).
1990
DA og LO enes om en tilføjelse til SU-aftalen vedrørende ligebehandling af de to køn.
LO's ligestillingsudvalg drøfter muligheden for mere deltidsarbejde. 1/4 af arbejdsstyrken arbejder på deltid. Det overgås kun af Holland.
1991
Kvindernes erhvervsfrekvens er nu 70 mod 50 ti år tidligere.
1992
Stramning af Ligelønsloven for 1976.
1994
LO's Ligestillingsudvalg registrerer et stigende antal kvinder, der afskediges p.g.a. graviditet
1999
Forud for LO-kongressen igangsattes en stor undersøgelse af kvinders og mænds repræsentation i fagbevægelsen. Undersøgelsen dokumenterede et stort gab mellem fordelingen af mænd og kvinder i medlemsskaren (næsten ligeligt) og kønsfordelingen i fagbevægelsens top (overvejende mænd).
2003
I værdigrundlaget, der blev vedtaget på LO's ekstrordinære kongres i februar, blev lige muligheder for begge køn skrevet ind. Læs om det her
På den ordinære kongres i oktober var ligestilling for første gang nogensinde et selvstændigt punkt på dagsordenen. Resulatatet er bl.a. denne hjemmeside.