Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000
For første gang nogensinde var ligestilling mellem kvinder og mænd et selvstændigt dagsordenspunkt på en LO kongres.Fagbevægelsen har talt om ligestilling i mange år, vi har haft ligestillingspolitikker og ligestillingspolitiske udvalg.
Der er sket meget, men på en række centrale områder kan vi desværre iagttage en række små hop på stedet:
Løngabet lukker sig ikke, det er stadig kvinder der har og tager hovedansvaret i familien, kvinder har færre karriere- og udviklingsmuligheder i jobbet end mænd - og kvinders manglende repræsentation i fagbevægelsen var lidt skævere i 2003 end for 4 år siden, da vi sidst målte den
På kongressen vedtog de delegerede grundlaget for en ny ligestillingsindsats.Fagbevægelsen har gennem de seneste årtier arbejdet hårdt for at skabe lige muligheder for begge køn. Nu rettes fokus mod lige resultater inden for især to områder:1. Kønsrepræsentation Kvinder skal være langt bedre repræsenteret i fagbevægelsens kompetente organer. Derfor skal der over de næste fire år ydes en ekstraordinær indsats for at øge antallet af kvinder på alle niveauer i fagbevægelsen. Samtidig skal det generelle vidensniveau om køn, organisation og ledelse styrkes. Endelig skal selve orgnisationskulturen moderniseres og gøres mere rummelig.
2. Mainstreaming Målet om en ligestillet og retfærdig fagbevægelse skal bl.a. nås ved at mainstreame køn ind i fagbevægelsens politiske og organisatoriske indsatser. At mainstreame betyder, at man tænker konsekvenserne for henholdsvis kvinder og mænd ind i alt hvad man foretager sig. Mange har brugt billedet af ligestilling som noget, der flyder stille i sin egen lille biflod. Når man mainstreamer giver man ligestilling en plads i den daglige hovedstrøm. At mainstreame er med andre ord en mådeat tilføre ligestillingsarbejdet ressourcer, status og prestige.
Kongressen besluttede at tilslutte sig Europarådets definition på mainstreaming:
'Mainstreaming er reorganisering, forbedring, udvikling, implementering og evaluering af politikprocesser, således at et ligestillingsperspektiv bliver indarbejdet i alle politikker på alle niveauer og i alle faser af de aktører, der normalt er involveret i politikformuleringer'
Den konkrete indsats For at nå det overordnede mål om en ligestillet fagbevægelse - med lige resultater for kvinder og mænd - besluttede kongressen at iværksætte en række konkrete indsatser og aktiviteter:
Citat fra vedtagelsen
Kvinders manglende deltagelse i fagpolitiske sammenhænge er udtryk for et demokratisk underskud
Downoad materiale
Læs pdf-udgaven af vedtagelsen her Læs LO-formandens præsentationstale som pdf her Se en række synspunkter i dette videoklip fra debatten på kongressen