Print siden

FL


FL | Feministiske Ledere  

- et netværk for centralt placerede kvinder i fagbevægelsen


Europa-Kommissionens nye stategi for ligestillingFL 2011.
FL 2011 består af 7 fyraftensmøder og tre kortere uddannelserejser, som kan tilvælges.

FL henvender sig til kvindelige ledende valgte, ansatte og konsulenter i fagbevægelsen. Det kan være forbundsnæstformænd, forretningsførere i forbundene, hovedbestyrelsesmedlemmer, afdelingsledere, souschefer, faglige sekretærer/konsulenter, personalechefer m.fl.

Fagforeningsformænd og faglige sekretærer fra større fagforeninger i Københavnsområdet er også velkomne.

Netværksmøderne holdes i København eller omegn.

Målet med netværksmøderne er at skabe rum for netværksdannelse internt mellem deltagerne og udadtil i form af uformelle kontakter til politikere, organisationsfolk, forskere og centrale ligestillingsbevidste kvinder. Dette med henblik på at ruste netværkets medlemmer til at varetage fagbevægelsens interesser bedst muligt i fremtiden.

Dernæst er det målet, at netværksdeltagernes daglige udviklings- og ledelsesarbejde bliver kvalificeret i et ligestillingsperspektiv med henblik på at finde nye konkrete veje til forandring og udvikling.

Deltagerne i netværket forventes at lade sig inspirere til at give deres bidrag til organisationens udvikling med nye vinkler på de traditionelle opfattelser af ledelse, fagbevægelse, ligestilling og organisationsudvikling.

Ligeledes er det hensigten, at deltagerne udnytter den dynamik, der er på møderne og i dialogen til at producere ny viden.

Arbejds— og mødeformen på FL er oplysende og oplivende!

Værtinden skaber et behageligt, humorfyldt rum, hvor temaer drøftes på et højt og rummeligt niveau. Møderne foregår i et spændingsfelt mellem teori og praksis, hvor de centrale omdrejningspunkter vil være ny viden, refleksion og kobling til egen hverdag.

Strukturen på FL-møderne er at få eksperter, forskere og politikere til at præsentere deres undersøgelser, forskning og tanker, og via dialogen få denne viden sat i forhold til egen organisation og hverdag. Møderne arrangeres, så der oftest er oplevelser for flere ”intelligenser”. Der bruges både, hjerne, krop, smagssans og følelser, og FL-møderne holdes sjældent det samme sted, idet også stedet dets historie og kultur indgår i FL’s analysearbejde.

På møderne er der lejlighed til, at ”netværke” med de øvrige deltagere.

Henvendelse om indholdsmæssige spørgsmål skal ske til Susanne Fast Jensen, 3F, på e-mail susanne.fast.jensen@3f.dk.

Du bestemmer selv, om du ønsker at tilmelde dig alle møderne. Dog er det nødvendigt, for at kunne deltage i netværksmøderne, at du tilmelder dig minimum 2 af møderne. I prisen er inkluderet bøger, undervisning, fortæring og kulturelle oplevelser.

Tilmelding og godkendelse skal ske via det nævnte kursusnumre igennem dit forbund via FIU.