Print siden

Vi har ikke ligeløn - Mænd: jo, vi har!


Ny undersøgelse som Gallup har lavet for LO viser, at danske mænd og kvinder har diametralt modsat oplevelse af ligeløn. 57 procent af kvinderne og 31 procent af mændene oplever, at der ikke er ligeløn for lige arbejde, mens 51 procent mænd og kun 27 procent kvinder oplever, at der er ligeløn for lige arbejde.

Derfor kræver LO, at lønforskellene for mænd og kvinder kommer frem i lyset, så danskerne ude på arbejdspladserne ved selvsyn kan se, hvad der er op og ned. Lizette Risgaard, næstformand i LO, siger på baggrund af undersøgelsen:

– Det er et soleklart bevis på, at lønforskellene holdes skjulte, og at man ikke åbent drøfter, hvad man selv eller kollegaen får i løn. Mænd og kvinder ville ikke have den diametralt modsatte oplevelse af ligeløn, hvis der lå en klar og synlig viden om lønforskellene. Problemet er, at det gør der netop ikke. Arbejdsgiverne og VKO-flertallet vil kun lave ubrugelige lønstatistikker, der ikke kan vise noget – og i øvrigt slet ikke er et krav på mange arbejdspladser.

Læs mere her.