Arkiv 2006 - Ligestillingskonference 2006

 Køn, konsekvens og kvotering

Reportage fra LO’s årlige ligestillingskonference

Som et led i udmøntningen af ligestillingsvedtagelsen fra 2003 bød LO på oplæg og debat om køn, konsekvens og kvotering. I årets ligestillingskonference deltog omkring 45 personer fra 7 forskellige forbund, samt deltagere fra diverse samarbejdsparter.

Fra lige muligheder til lige resultater

LO sekretær Tina Møller Kristensen åbnede den årlige ligestillingskonference med at gøre status på ligestillingsarbejdet internt i fagbevægelsen. Hun erkender, at det er ikke nemt at implementere mainstreamingen af ligestilling i det daglige arbejde – de lige resultater lade vente på sig, det går men langsomt – og ambitionen er stor. Viden om ligestilling og køn er den store og den underste byggesten i det praktiske mainstreamingsarbejde og at det er en langt mere omfattende opgave end nogen havde forestillet sig. Fordi det for en dels vedkommende er pionerarbejde/grundforskning.

LO arbejder kontinuerligt på at revidere og målrette indsatsen mod de lige resultater. Tina Møller Kristensen konkluderede i forhold til de lige resultater, at der endnu ikke er reel ligeløn men, at vi stadig kan se et løngab på 12-18 %. Kvinderne vurderes altså markedsmæssigt dårligere end mænd og det skal vi lave om på. Alle disse problemstillinger, som er at finde i ligestillingsvedtagelsen er netop grunden til, at ligestillingsregnskabet i LO er kommet for at blive.

Ligestillingsregnskaber og hva´ så?

Efter Tina Møller Kristensens velkomst var det tid til, at Morten Madsen som er afdelingsleder i LO’s afdeling for Organisation og Udvikling gennemgik resultaterne af det årlige ligestillingsregnskab. Ligestillingsregnskabet skal bl.a. sikre, at utilsigtede kønsmæssige konsekvenser ikke reproduceres. Ligestillingsregnskabet ser ikke kun på kønsrepræsentationen, men også på den øvrige fagpolitiske indsats og det kan vi bruge til at intensivere og forbedre ligestillingsindsatsen. Desværre bekræfter regnskabet et billede af fagbevægelsen som mandsdomineret på de centrale poster. Den ligelige kønsrepræsentation er endnu ikke er realitet på alle niveauer men vi kan glæde os over, at der i 2005 blev fuld ligestilling mellem de tillidsvalgte i LO. Koncentrationen skal i fremtiden centreres omkring; kønsopdelte lønstatistikker og fokus på kvindelige lederuddannelser. Som ligestillingsværktøj er regnskabet uundværligt; det skal hjælpe os til at fokusere indsatsen, samt blive bedre til at se hvad der virker – og hvad der ikke gør det!

Barrierer for kvinder i fagbevægelsen.

Hvad er det som afholder kvinderne fra det faglige arbejde? Med udgangspunkt i LO’s helt nye barriere undersøgelse, som blev offentliggjort på dagen gennemgik seniorforsker på SFI, Helle Holt de trends undersøgelsen har afsløret. Undersøgelsen tager udgangspunkt i kongresbeslutningen fra 2003, ligestillingsregnskaberne og viden om det kønsopdelte arbejdsmarked og undersøger forholdene i to fagforbund; Teknisk Landsforbund og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet. Undersøgelsen giver ligeledes nogle konkrete bud på hvordan vi kan få kvinderne involveret mere, dette kan gøres ved nye organisationsformer kortere projekter/aktiviteter og centralt placerede mentorer. Disse faktorer vil ligeledes komme mændene til gode konkluderede Helle Holt. En af Helle Holts centrale pointer er at én centralt placeret mand (kvinde) med magt og vilje, kan ændre en skæv kønsrepræsentation på ret kort tid!

Hvorfor er der så mange mænd i toppen?

Agi Csonka er en af året såkaldte kritiske revisorer på LO’s Ligestillingsregnskab og med udgangspunkt i dette gav hun et oplagt og opvagt bud på hvordan det hænger sammen; at mænd sidder så fast. Hun kalder fagbevægelsen for Danmarkshistoriens største mandebevægelsen. Agi Csonka er arbejdsmarkedsforsker og afdelingschef i TDC og har gennem sin karriere stødt på mange barriere når det kommer til ligestilling mellem køn. Agi Csonka opstillede 4 faktorer, som kan forklare hvorfor der er så mange mænd på toppen:

L’Oreal Effekten: Because they deserve it! Der er mange mænd på toppen fordi, at kvinder og mænd synes det er okay. Mænd har kulturel medvind – og de er på toppen fordi de fortjener det!

Sauna Effekten: Mænd sidder sammen i "saunaen" - hvis der skulle komme en kvinde ind så ville det jo "forstyrre" mændenes fortrolige forhandlingsfællesskab. Det er altså bedst at bibeholde den lukkede klub.

Annie Get Your Gun: Kvinder gifter sig opad og mænd gifter sig nedad. Det er fakta, men hvad hvis en kvinde skulle gifte sig med en mand som havde lavere rang end hende selv? Ville det være et problem for kvinden? – Måske, men manden ville nok have et endnu større problem med en kvinde som var bedre. Derfor går det bare ikke med de frembrusende og dygtige kvinder… kun hvis de er dårligere end manden.

Mandlig tommestok: Begge køn bliver mål efter forskellige målestokke. Dette gør, at man adskiller kønnet distancere kvinder og mænd, hvilket ikke giver lige muligheder eller lige resultater! En overvægtig kvinde signalerer kontroltab, en overvægtig mand prestige og pondus!!

Er kvoter ’udansk’, fordi det er norsk?

Kønskvotering er med en hvis naturlighed indført i Norge, men hvorfor kan vi i Danmark næsten ikke engang få os selv til at sige ordet "kvotering". Forskningsleder Mari Teigen fra Universitet i Oslo redegjorde for de norske erfaringer omkring kvoter. Det handler om at gå fra lige rettigheder til lige muligheder og slutte med lige resultater. Et ideologisk skifte vi jo også i dansk fagbevægelsen HAR taget. Den norske ligestillingslov blev vedtaget i 1998 i forlængelse af en bred ligestillingsdebat i det offentlige. Positiv særbehandling og kvoter bliver i Norge set som en demokratisk gevinst for samfundet. Modsat Danmark hvor argumenterne går på, at det vil give et demokratisk underskud af indfører kvoter. Det er simpelthen 2 helt forskellige blik på verden! Kønskvotering er uværdigt for det underrepræsenterede køn, direkte diskriminerende for det overrepræsenterede køn – og fuldstændig umuligt at håndtere. Det er nogle af de væsentligste modargumenter. Kvoteringsreglerne i Norge findes i politiske partier, i uddannelsessystemet, ved ansættelse i staten og kommunerne og i forbindelse med sammensætningen af offentlige udvalg, nævn og råd. Senest besluttede Stortinget i november 2003, at i 2006 skal erhvervslivets bestyrelser bestå af minimum 40 % kvinder. Hvis ikke dette overholdes vil der fra 2008 være sanktioner imod de bestyrelser som ikke opfylder de lovmæssige krav.

Gloria, en virkelig fortælling.

Den sidste del af dagen bød på en international gæstetaler. Gloria Mills kommer fra UNISON og er politisk leder af UNISON’s ligestillingsafdeling. Hun har Herudover det seneste år være President i TUC, det britiske LO – og det som den første sorte kvinde nogensinde. Gloria fortalte om sin kamp op igennem det fagpolitiske hierarki. Hendes engagement fagbevægelsen kom lidt tilfældigt men siden har hun arbejdet hårdt og formået gennem sine mange år at blive en respekteret og højtstående kvinde indenfor fagbevægelsen.

Hun var med til at indføre lov om race og diskrimination og arbejdede intenst for bedre arbejdsmiljø og muligheden for at forene arbejdsliv og familieliv. Gloria pointerede flere gange, at man skal have politisk vilje for at opnå radikale ændringer. Der er forskellige forventninger til mænd og kvinder på arbejdsmarked og netop dette er med til, at skabe de barrierer som afholder kvinder fra topposter i fagbevægelsen. Men med de økonomiske rettigheder, som kvinder har fået igennem tiden giver et nyt grundlag for at fagpolitisk aktivitet.

Nogle af hendes konkrete kampe har været på ligelønsområdet; når mænd vaskede vægge fik de 2£ mere i timen end kvinder der vasker gulve. Når mænd lavede skolemad og hed "chef’s" fik de langt mere i timen en kvinder der lavede præcis den samme mad og hed "cook’s". Dog ikke længere.

Læs i øvrigt interviewet med Gloria i A4 her