EU under kvindelup

EU og mainstreaming…
Nynnernes spørgelyst og mod til at diskutere ligestilling i alle fora blev tydelig, da holdet stødte på en konkret sag, der eksemplificerer de problemer, der kan opstå ved at bruge mainstreaming som ligestillingspolitisk metode.

’Hvorfor indgår køn og ligestilling ikke i dit direktivforslag’ spørges der ufortrødent ved besøget i EU-kommisisonen, hvor en embedsmand eksemplificerer direktivers vej i EU-systemet med en fortælling om et direktivforslag om fælles lovgivning for mininumsredegørelser for virksomheder.

’Det er uvedkommende i denne sammenhæng’, hævder en upåvirket embedsmand, hvorefter en regn af indvendinger vælter ned over manden i jakkesættet.

’Direktivet kan indeholde en opfordring til at lave kønsopdelte statistikker for personale og ledelse’, lød et af Nynnernes forslag.

’Du er forpligtet til at tænke køn ind i alt dit arbejde – det er en del af mainstreamingsstrategien’, lød et andet forslag til samme upåvirkede embedsmand.

Mainstreaming er en metode til at skabe ligestilling. En metode, som blandt andet EU, den danske regering og LO har valgt at implementere. Metoden betyder, at ligestilling ikke længere et politikområde, der defineres afgrænset fra andre politikområder, men i stedet skal indtænkes i al politik. Konkret betyder mainstreaming, at man i alle politiske tiltag – fra direktiver og forslag til layout af pjecer - skal indtænke køn og ligestilling.

…og så tog de aktion!
Nynnerne tog deres nye viden om manglende mainstreaming af direktivforslag direkte videre til parlamentsmedlem for socialdemokraterne, Britta Thomsen, der veloplagt mødte Nynnerne i parlamentet i Strasbourg.

Nynnernes erkendelse af at mainstreaming altså ikke virker efter hensigten blev forelagt Britta Thomsen, der straks forstod Nynnernes pointe og forpligtede sig til at holde øje med netop dette direktivforslag.

Således demonstrerede Nynnerne, at de også havde forstået et helt andet aspekt af EU’s beslutningsprocedure – nemlig lobby-virksomhed, hvor interesseorganisationerne ’fodrer’ politikere med information og argumentation.

Fra skepsis til fælles muligheder
Nynnerne er enige om, at selve mødet med EU har givet dem et anderledes nuanceret billede af, hvad EU er for en størrelse.

- Jeg har altid haft en skepsis over for EU-systemet og – pånær sidste valg – stemt nej. Nu har jeg opnået en forståelse for, hvordan tingene hænger sammen og min skepsis er afløst af en erkendelse af, at de største ligestillingspolitiske forandringer som oftest er en konsekvens af EU-direktiver, siger Maibritt Jensen fra HK.

Blandt Nynnerne er der bred enighed om, at de via studieturen har erhvervet en forståelse for den betydning, der ligger i direktiver fra EU, i fælles lovgivning og retningslinier for et samlet Europa.
- Det er da nyt for mig at konstatere, at Danmark ikke er det foregangsland, jeg troede det var, når vi taler ligestilling. Og at de fleste af de store ligestillingspolitiske sejre, vi har vundet, er skudt i gang via initiativer på europæisk plan, konstaterer Connie Bjerregaard efter mødet med Britta Thomsen, der i en mødesal i Europaparlamentet leverede en hurtig analyse af kønsopdeling på arbejdsmarkedet på europæisk plan.

Britta’s blik på ligestilling i EU
Britta Thomsens analyse opridsede, hvordan Danmark kontra Europa kan opstilles i et modsætningsforhold mellem henholdsvis ligestilling i privat- og familielivet og på arbejdsmarkedet.
Danmark halter gevaldigt efter med hensyn til ligestilling på arbejdsmarkedet, idet vi har få kvindelige forskere og ledere, og fordi vi stadig kæmper med Europas mest kønsopdelte arbejdsmarked. Før udvidelsen med de nye lande var Danmark nr. 15 hvilket ikke blev bedre efter udvidelsen, hvor Danmarks plads på ranglisten røg ned på en 23. plads.

Britta Thomsen henviste endvidere til en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der påpeger at det moderne proletariat i Danmark består af kvinder og indvandrere – det er disse grupper, der udfører de lavest betalte job.

Men hvor Danmark halter gevaldigt bagefter et ligestillet arbejdsmarked, har en række andre EU-lande ifølge Britta Thomsen et gevaldigt problem med frigørelsen af kvinder i privatlivet. Det er stadig kvinden der – nu efter en lang og krævende arbejdsdag - står hjemme ved frituregryden og i en række lande er abort forbudt. Denne manglende frihed i privatlivet forhindrer eksempelvis kvinder i at deltage i politiske sammenhænge, der som oftest kræver arbejde og engagement efter fyraften og i weekenderne.

Og efter fem dages intens læring og nye opdagelser vender de 10 kvinder således hjem med relevant viden for deres ligestillingspolitiske arbejde:

 – Jeg skal hjem og undersøge hvilket potentiale, der ligger i direktiver fra EU og sætte mig ind i hvad det egentlig betyder i forhold til den danske model, afslutter Irene A Pedersen, NNF, der til daglig både er næstformand i den lokale afdeling og formand i brancheforeningen.