Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000
Mænd – hvem er de/vi?
Overgangen fra overenskomstmæssige rettigheder til fokus på maskulinitet var brat da kunstneren Jacob Ørsted startede sit oplæg med at vise et lille computerspil om tre mænd, der sammen passer børn og ikke må græde, når de efter børnene sover danser rundt i mørket og slår sig!
Der blev rykket ved de kulturelle stereotyper for maskulinitet, da Jacob Ørsted fremviste sine værker, der alle undersøger hvad mænd og maskulinitet er for en størrelse. Blandet andet via en fotoserie med mænd, der rører ved hinanden og indtager typiske feminine positurer
Køn og løn På konferencen blev sløret løftet for nogle af konklusionerne på et storstilet forskningsprojekt mellem LO og Ålborg Universitet, da Pernille Tanggård Andersen og Lotte Skadkær Mogensen leverede en midtvejsrapport på projektet ’Køn og løn’.Forskningsprojektet skal afdække de uforklarlige dele af løngabet, der blandt andet blev konstateret i en stor analyse foretaget af LO/DA sidste år – 'Kvinders og mænds løn', læs mere om den herEn af konklusionerne lyder, at nogle kvinder har svært ved at håndtere de individuelle lønforhandlinger, hvilket blev fremlagt for de tilstedeværende via eksempler fra undersøgelsens feltstudier af kvinder i individuelle lønforhandlingssituationer. Forskningsprojektet forventes afsluttet i løbet af efteråret 2004.
Status på maisntreamingLigestillingskonferencen afsluttedes med en paneldebat om mainstreaming af LO og forbundene. Tine Aurvig-Huggenberger LO, Nanna Højlund PMF, Mette Kindberg HK, Annelise Poulsen Dansk Metal og Jane Korczak KAD fremlagde status for mainstreaming i deres respektive organisationer efterfulgt af spørgsmål i salen.Paneldebatten tydeliggjorde at mainstreaming i fagbevægelsen er et dynamisk og vidtrækkende projekt – fra HK’s intensiverede uddannelse af tillidsrepræsentanter over Dansk Metal’s målrettede indsats for barsel til mænd til LO’s ligestillingslup på sig selv som arbejdsplads.