Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000
LO deltog for anden gang i et stort nordisk kvindetræf - Nordisk Forum - i august 2004. Det danske bidrag var en højaktuel workshop om det kønsopdelte arbejdsmarked. Lige nu er det kønsopdelte arbejdsmarked i fokus i EU’s sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter.
I august 1994 satte omkring 15.000 nordiske kvinder hinanden stævne i Åbo (Turku) i Finland for at deltage i Nordisk Forum, det største nordiske kvindetræf nogensinde, under den fælles overskrift ”Kvinders liv og arbejde – glæde og frihed”. LO fagbevægelsen deltog med færgen Kronborg, 100 repræsentanter og en lang række forskellige aktiviteter, workshops, stande o.a..I august 2004 mødtes godt 500 kvinder igen i Åbo, for at følge op på hvad der er sket siden sidst. Denne gang med repræsentanter fra Norden, hele Østersøregionen, samt Ålandsøerne, Færøerne og Grønland.Danmark var på årets træf vært for en workshop omkring det kønsopdelte arbejdsmarked. På workshoppen havde man samlet alle de nationalt ansvarlige fra de nordiske lande på det såkaldte Bryt-projekt, 1985-89. Projektet var en stor fælles nordisk satsning, der skulle søge at gøre op med de meget kønsopdelte nordiske arbejdsmarkeder. Den overordnede strategi for projektet var at få flere kvinder i de traditionelle mandefag.Drude Dahlerup, professor på Stockholms Universitet og Helle Holt, senior forsker på SFI, der dengang var henholdsvis projektleder og forskningsassistent indledte workshoppen med en gennemgang af det danske projekt. Som i de øvrige nordiske lande, byggede det danske projekt på den grundlæggende antagelse at kvinder vælger uddannelse og erhverv langt snævrere end tilfældet er for mænd, samt at arbejdsgivere reelt vælger kvinder fra som arbejdskraft inden for de mandetunge fag.Projektet startede med at tilbagevise påstanden om at kvinder skulle vælge uddannelse og erhverv specielt snævert - det er ganske enkelte ikke sandt! Kvinder og mænd vælger lige snævert og man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved en ensidig strategi om flere kvinder i mandefag, uden en parallel strategi om flere mænd i kvindefag.Dengang, som nu, er der mange grunde til at ønske en mindre kønsopdeling af arbejdsmarkedet; at forhindre flaskehalse, at øge mobiliteten og fleksibiliteten, at skabe bedre (kønsblandede) arbejdsklimaer på den enkelte arbejdsplads, at skabe større valgmuligheder for den enkelte lønmodtager og ikke mindst at lukke løngabet mellem mænd og kvinder.Drude Dahlerup sagde også i sit oplæg at kønnenes henholdsvise over- og underrepræsentation betragtes vidt forskelligt. Således betragtes de 38 % kvinder og 62 % mænd i Folketinget, som nogenlunde ligestilling, mens de 62 % kvindelige studerende på f.eks. lægestudiet udlægges som en voldsom overvægt at kvinder!Diskussionen om det kønsopdelte arbejdsmarked er politisk aktuel netop nu: Dels fordi det er et af hovedemnerne i den såkaldte sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter og EU, der beskæftiger sig med arbejdsmarkeds– og beskæftigelsesspørgsmål.Dels fordi Ligestillingsafdelingen under Socialministeriet netop har samlet en arbejdsgruppe omkring en ny indsats, bestående af bl.a. Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Følg arbejdet løbende på loli.dk.
Af Jette Lykke