Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000
Feminister fra hele norden leverer i en ny antologi et mangfoldigt bud på, hvad det vil sige at være feminist og beskæftige sig med ligestilling i de nordiske lande
I antologien rejses en række ligestillingsmæssige problemstillinger – bl.a. hvorfor det kun er i Danmark Arla viser en reklame med afklædte kvinder, og hvorfor tjener kvinder i Norge mindst af alle nordiske kvinder i forhold til mænd i Nordens højest lønnede land. Også et bidrag fra dansk fagbevægelse har fundet vej til antologien med KAD’s ligestillingskonsulent Marianne Bruuns ’Når Ligestillingen privatiseres’, hvor den danske regerings politiske grundtone bliver kritiseret.Antologien byder også på en række provokerende og tankevækkende bidrag, der sætter feminisme og kvindesyn i Norden under lup. F.eks lyder et af de provokerende bidrag ’Mellem heteromokker og lebbekonvent’ fra danske Julie Breinegaard og Mette Liv Hertz. I bidraget påviser de to feminister via en række eksempler fra opstarten af den danske debat- og arbejdsgruppe Feministisk Forum, at der er tale om unuancerede holdninger til dét at være feminist – selv blandt feminister. Ikke mindre end 50 bidrag bliver det i alt til i bogen, der samlet set giver et godt billede af status på ligestilling i de nordiske lande.Antologien udgives af det feministiske tidsskrift ’bang’ og redaktionen består af en række repræsentanter fra alle de nordiske lande Læs Marianne Bruuns bidrag til antologien her i pdf-version: ’Når ligestillingen privatiseres’
Se bang’s hjemmeside http://www.bang.a.seKøb bogen her:http://www.bang.a.se/pren/pren.htmleller her:http://www.samfundslitteratur.dk/asp/book.asp?partnerid=bibdk&isbn=8790799917&ref=bibdk