Lillys Danmarkshistorie

Anmeldt af Majken Jørgensen (DJ)

"Efter mange årtiers sejt politisk arbejde kom kvinders og tyendets valgret dumpende lidt tilfældigt, da Højres leder, Estrup, døde i slutningen af 1912, og partiet dermed mistede sit flertal i Landstinget. Hermed var vejen åbnet for en ny Grundlov. På forfatningens fødselsdag den 5. juni 1915 fik mine oldemødre stemmeret til Folketing og Landsting — 66 år efter den dag i 1849, der i historiebøger berømmes som indførelsen af folkestyre. Karen Marie nåede at blive 51, Johanne 49 og Anna 36 år, før de blev anerkendt som borgere."

Denne lakoniske konstatering kan læses i 'Lillys Danmarkshistorie’, et veldokumenteret vidnesbyrd om kvinders vilkår over en periode på næsten 150 år. Det er samtidig en fængslende og underholdende beretning om to slægters kvinder. 

Bogens overordnede perspektiv er samfundsøkonomisk, men forfatteren, Pia Fris Laneth, benytter et greb, der får betydningen for det enkelte individ til at stå lysende klart. Udgangspunktet er nemlig forfatterens egen familie "i socialgruppe syv ud af ni", og vi hører om livsvilkårene blandt arbejderfamilier i København og i de nederste lag i de sogne, der i dag ligger i Billund Kommune. Moderens familie tegner det jyske spor, mens faderens familie tegner det københavnske. Anekdoterne om mor Lilly, moster Kitty, kusine Bitten osv. skydes ind imellem statistik og analyser, for det er de konkrete sociale og familiemæssige begivenheder, som hver gang er anledningen til at kigge udad og opad på den store historie. 

Over 640 sider tegnes en unik samfundspolitisk udviklingshistorie, der fortæller om vandringen fra land til by, om industrialisering, om forandringer på præventions- og abortområdet, om fagbevægelsens historie, kvindebevægelse, stemmeret, kønsroller, om de store socialreformer, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedsforhold, enlige forsørgere, uægte børn, Mødrehjælp, fattighjælp, Børnehjælpsdag, prostitution, alkoholiserede ægtemænd, om Herman Bang, Amalie Skram og Clara Zetkin, om Sædelighedsfejden, korsetter, snøreliv og BH'er der blev kastet, om sundhedsforhold, storbyliv, Vietnamkrig, voldtægter, forbrug, om kvinders dobbeltarbejde, om anti-atomkampagne, om kollektiver og ungdomsoprør, ligeløn, seksualitet, menstruation, fri abort, om Giro 413, Grevinde Danner, Femølejre - og uendeligt meget mere!

Social opstigning i byen 

'Lillys Danmarkshistorie'  begynder i Jylland i sognene Vorbasse/Hejnsvig med fortællingen om Karen Marie, oldemor til forfatteren og bedstemor til den Lilly, som bogens titel refererer til. Karen Marie, der altså først får stemmeret som 51-årig, bliver født i 1864, kommer ud at tjene umiddelbart efter sin konfirmation og får som 19-årig et barn uden for ægteskab. Ikke usædvanligt, på landsplan var 10% af børnene på den tid 'uægte'. Da Karen Marie er 26 år, bliver hun gift med Jacob, som hun får 10 børn med. Han er en drukkenbolt, der tæver både hende og børnene. Men hvis hun overhovedet har haft ordet 'valg' i sit hoved, er det ikke så underligt, at hun blev sammen med ham, skriver forfatteren - for alternativerne var værre. Faktisk var Karen Marie heldig overhovedet at blive gift, for flere hundrede mænd rejste i den periode fra sognet for at søge lykken i Amerika, og vilkårene som enlig mor var barske.
I samme periode steg befolkningstallet i København eksplosivt - i 1870 var der 198.000 indbyggere og 20 år senere næsten dobbelt så mange. Vandringen fra land til by var massiv. 
Oldemor Johanne rejste også til hovedstaden. Hun var gårdmandsdatter, født 1866, men forlod sin sjællandske landsby og mødte sin kommende mand i København, hvor hun arbejdede som stuepige. De blev gift, arbejdede sig opad og kunne flytte fra Adelgades usle boliger til en nydelig lille lejlighed på Nørrebro. Forfatteren formoder, at livet har været bedre for arbejderkvinden Johanne i storbyen end husmandskonen Karen Marie ude på heden, hvor der var "megen stillestående elendighed." Johanne og hendes mand var "spundet ind i uformelle sociale netværk omkring opgangen, gaden og bydelen. Johanne og Hans havde direkte udsigt til socialdemokratiske alternativer til det kapitalistiske udbyttersamfund: partiet, fagbevægelsen og de kooperative virksomheder på Nørrebro. De oplevede, at det nyttede at være socialdemokrat." 

Omtrent 100 år senere kan hendes oldebarn som ung studerende læne sig ud af vinduet i sin lejlighed i det samme kvarter og konstatere, at forestillingen om, at økonomisk vækst ville udjævne sociale forskelle, ikke holdt stik.

Heltinderne
Bogens struktur med de to parallelle historier om familiens kvinder og den politiske udvikling i Danmark er koblet sammen med et konsekvent fokus på heltinderne, som bl.a. er de kvindelige pionerer i arbejderbevægelsen. Det er en af bogens fine sidegevinster, at den trækker pionerer som bl.a. Marie Christensen (stifter af Københavns Tjenestepigeforening), Olivia Nielsen (Kvindeligt Arbejderforbunds store organisator) og Nielsine Nielsen (Danmarks første kvindelige akademiker) frem. 

Pia Fri Laneth fortæller i et interview

[1] : "Jeg er meget opmærksom på, at jeg står på skuldrene af nogle handlekraftige kvinder. Og det er ikke kun rødstrømperne. Dem, der startede fagforeninger for kvinder, skylder vi meget. De sørgede for kvinders rettigheder på et tidspunkt, hvor de blev modarbejdet af de organiserede mænd. Vi fejrer de stærke mænd, der startede fagbevægelsen, men i virkeligheden var de jo nogle skrækkelige mandschauvinister, hvilket der ikke står meget om i historiebøgerne." Den fortælling mangler i historiebøgerne, mener hun. Den fortælles til gengæld I ‘Lillys Danmarkshistorie’.
Som en ironisk detalje peger hun i bogen på, at skomager Hørdum, skrædder Holm, handskemager Knudsen og maler Jensen, der organiserede mændene i slutningen af 1800-tallet, er nævnt på LO's hjemmeside (de kan findes under LO's historie/Profiler på arbejderledere), mens heltinderne, der organiserede arbejderkvinderne, stadig ikke er nævnt!
For mens bogen i høj grad krediterer Socialdemokratiet som katalysator for de politiske forandringer, der fører til etablering af velfærdssamfundet, så stiller den velbegrundede spørgsmålstegn ved fagbevægelsens progressivitet i forhold til ligestilling. Vokset op i en arbejderfamilie, hvor Socialdemokratiets historie blev fortalt i småbidder som helteberetninger og som en del af familiens fortælling om den selv, var det først via studier om arbejderbevægelsen på universitetet, at forfatteren fandt ud af, at det ikke nødvendigvis var de socialistiske helte, der sparkede dørene ind på vejen til ligeberettigelse, men måske snarere veluddannede kvinder fra borgerskabet og fordomsfri mænd, der tog sig af de fleste.

Penge og prævention
Heltinderne er ikke mindst de hårdtarbejdende og ofte eneforsørgende kvinder i forfatterens egen familie. Gennem alle generationerne har familiens kvinder fået uægte og ægte børn med forskellige mænd, mens lykkelige og varige forhold har været sjældne.
Børnefødslerne og kvinders seksualitet har altid haft stor betydning for kvaliteten af livet. Det kan aflæses i vilkårene for oldemødrene og for forfatterens egen generation. Adgang til prævention og fri abort betød, at hvert eneste barn blev et valg, og i takt med det ændredes synet på graviditet, på krop, på seksualitet. Hjørnestenene i kvinders frigørelse ligger i  retten til at tjene og bestemme over sine egne penge, sammen med retten til og muligheden for selv at bestemme, hvornår man vil være gravid. 
  “Det store fælles projekt for kønnene er fortsat at skabe vilkår, der sikrer, at kønsforskellene, som er bundet til forplantning, graviditet, barsel og amning, ikke resulterer i sociale og økonomiske uligheder mellem mænd og kvinder.”

Med disse ord slutter bogen.

Bevægende og underholdende
Lilys Danmarkshistorie’ fletter generationsfortælling og Danmarkshistorie sammen til et underholdende, stærkt og bevægende dokument om kvinders levevilkår

Det er eminent godt gjort. Eneste alvorlige minus er, at der mangler et register. Nogle kort med placering af Vorbasse og andet havde nu heller ikke gjort noget. Og forlaget kunne have været mere omhyggelig med korrekturlæsningen. Men det ændrer ikke ved, at bogen er en forrygende tur gennem et Danmark, som over 150 år har gennemgået megastore forandringer, der ovenikøbet forstørres, fordi de spejles i bogens personlige historier. På trods af sine mange sider bærer bogen sin læser igennem på rekordtid. Det skyldes, at bogen bobler af fundamental fortælleglæde og af forfatterens lyst til kærligt og loyalt at videregive sin egen families og en hel samfundsklasses historiske erfaringer og hverdagsliv.

Det har resulteret i 'Lillys Danmarks historie' - en vigtig fortælling om overlevelse og overskud. Læs den!

Pia Fris Laneth: Lillys Danmarkshistorie. Kvindeliv i fire generationer.
Gyldendal, 640 sider, 349 kroner. Udkommet november 2006.