Print siden

Au pair


Hvad betyder det stigende brug af au pairs for ligestillingen?

Et stigende antal danske familier får en au pair fra Filippinerne for at få børn og karriere til at hænge sammen. En win-win-situation, siger nogle. Udnyttelse af billig arbejdskraft, mener andre. Men hvad betyder den populære ordning for ligestillingen?


Læs analysen om au pairs og ligestilling her.http://www.womendialogue.org/da/magazine/au-pair-hverdagens-importerede-heltinder

Filippinsk kritik af Udviklingsminister Søren Pinds syn på au pair-ordningen

Formand for de offentlige ansatte i Filippinerne Annie Geron kritiserer udviklingsminister Søren Pinds syn på au pair-ordningen som »måske verdens bedste form for udviklingsbistand«.

Annie Geron udtaler til Information: »Men man må vælge - enten implementerer man au pair-ordningen, som den var tiltænkt med al den frihed og kulturel udveksling og ligeværdighed, der faktisk ligger i den. Eller man ansætter en hushjælp og betaler rigtig løn. Frigørelse af Den første verdens kvinder skal ikke være på bekostning af Den tredje verden. Og der ingen værdighed eller empowerment for filippinske kvinder i at få lommepenge for arbejde.«

Læs mere her.

Den danske model

På hjemmesiden www.aupairsinternational.dk kan man læse, at ”Udtrykket au pair betyder ’på lige fod’, forstået på den måde at en au pair skal have samme status i husstanden som familiens medlemmer og altså ikke behandles som tyende.

For at komme i betragtning til en au pair-plads i Danmark, skal man være mellem 17 og 29 år. En au pair får kost, logi og lommepenge, der min. skal udgøre 2.500 kr. pr. måned. Arbejdstiden er max 30 timer om ugen.

En hushjælp, eller en ung pige i huset, skal komme fra et andet EU-land og skal have opholdstilladelse.
Arbejdstiden må max udgøre 8 timer om dagen, 5 dage om ugen.
Herudover kan en hushjælp babysitte op til tre aftener om ugen.
Lønnen er omkring 5.500 kr. om måneden, foruden kost og logi.

En nanny har en 2-åriguddannelse inden for barnepleje – og skal ligeledes være fra et andet EU-land.
En nanny kan arbejde fuld tid, 8-10 timer om dagen og kan derudover babysitte op til 3 gange om ugen.
Aflønnes minimum med 1.575 kr. om ugen, foruden kost og logi.

Fokus på au pair-problematikken

Jacob Bang, der er forbundssekretær i FOA, har i flere år beskæftiget med au pair-problematikken – og med bekymring fulgt udviklingen herhjemme.

Hans og andres engagement i spørgsmålet har medført, at Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 22. oktober 2008 satte fokus på au pair-ordningen, sideløbende med at feltet også har fået forskerne bevågenhed.
Se programmet for høringen her.

Bl.a. har Helle Stenum, der er Ph.D.-stipendiat på Aalborg Universitet beskæftiget sig med au pairs i danske hjem. Hun har lavet en undersøgelse af au pair-ordningen i Danmark med særligt fokus på Filippinske migranter. Den peger på, at det ikke er kulturel udveksling, der er formålet med ordningen på trods af, at det formelt ser sådan ud. Ordningen fungerer i overvejende grad som et migrantarbejderprogram for husarbejdere fra tredjelande. Også Shaamak Rezaei, lektor på RUC har haft fokus på illegal udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
Læs Helle Stenums rapport her.


Flere rapporter