Privat hushjælp i et kønsperspektiv

Kvindeforskere har i flere år slået til lyd for, at vi i globaliseringsdebatten ikke må miste blikket for, at globaliseringskonsekvenser ikke er kønsneutrale.

Udviklingen af fænomenet domestic workers, og det stadig stigende antal kvinder, der verden over rejser hjemmefra for at arbejde under typisk horrible forhold, til en utaknemmelig løn uden grundlæggende menneskerettigheder, er et alvorligt problem, ikke bare i et rettighedsbaseret perspektiv.

Hvad betyder det for ligestillingen mellem mænd og kvinder, at tredje verdens kvinder, som søger en vej ud af fattigdommen kommer til en verden, hvor de udnyttes som billig og villig arbejdskraft inden for et fagområde, som typisk betragtes som et lavstatus job, hvis det da overhovedet betragtes som et stykke reelt arbejde?

Det har også et ligestillingsmæssigt perspektiv kvinder imellem.
Udviklingen i Europa hvor stadig flere kvinder er i beskæftigelse – og gør karriere på linje med mænd, uden en dansk velfærdsmodel i ryggen, der bakker op med offentlig varetagelse af omsorgsopgaverne, betyder en stigning i behovet for privat hushjælp, private omsorgsydere.

Det er blevet en udbredt tendens, at middelklassens kvinder i Vesteuropa ansætter udenlandsk kvinder som en hushjælp, der aflaster dem i et omfang, der gør det muligt at udvikle en karriere på arbejdsmarkedet.

Er prisen for kvinders ligestilling i den vestlige verden en udnyttelse af tredje verdens kvinder?

Læs mere.