Ude i globaliseringen

Der er over 100 millioner vandrende arbejdstagere verden over – en stigende andel af dem er kvinder og unge piger uden familie, der arbejder som hushjælp. Kvinder bliver i et stort omfang efterspurgt som billig, villig og fleksibel arbejdskraft og med globaliseringens øgede muligheder for at krydse grænser er det huslige arbejde blevet en vigtig indkomstkilde for mange kvinder med lav eller ingen uddannelse.

Disse kvinder bidrager til at øge livskvaliteten og sammenhængskraften mellem arbejdsliv og familieliv for andres familie, i et job der ofte udføres langt væk fra deres egne familier og børn.

Man taler ikke længere bare om brain drain af den tredje verden; det fænomen at fx indiske læger arbejder i den vestlige verden, mens Indien selv har et skræmmende behov for uddannede læger.
Nu taler man også om care drain; det fænomen at mødre passer andre mødres børn, ofte på fjerne kontinenter langt væk fra deres egne familier og børn.

Disse kvinder udgør en næsten usynlig gruppe på et arbejdsmarked, hvor de ikke anerkendes, for det arbejde de udfører. Husligt arbejde falder i mange lande uden for kategorien af ’rigtigt’ arbejde, idet det udføres i det stille i private hjem.
Deraf navnet ’den informelle sektor’, informal sector – på engelsk. Kvindernes arbejdsforhold er oftest hverken lov- eller overenskomstreguleret, arbejdet har ikke status som et egentligt job og rettighederne som lønmodtagere undermineres.

Flere internationale rapporter dokumenterer, at mange der er beskæftiget i private hjem arbejder under stærkt kritiske forhold: ekstremt lange arbejdsdage, ekstrem deltid, lav løn, tilbageholdelse af løn, sex chikane, fysisk overlast, ingen overenskomst og fravær fagforeningsrettigheder. Man har typisk ingen kolleger og er underlagt helt uprofessionelle arbejdsgivere. *)Organizing and protecting domestic workers in Europe, ETUC.

Der er lavet en undersøgelse af folk, der er ansat i private hjem i Saudi Arabien. Undersøgelsen baserer sig på en lang række interviews med arbejdere, politikere og arbejdsgivere.

Der anslås at være 1,5 millioner, der har ansættelse som en eller anden form for privat hushjælp i landet, som primært kommer fra Indonesien, Sri Lanka, Filippinerne og Nepal.
Ingen tvivl om at både succesoplevelserne, ordnede forhold og den gode arbejdsgiver findes – men den overvejende andel arbejder under slavelignende forhold.

Link til rapport.