Print siden

SFI rapport


Det kønsopdelte arbejdsmarked (2006)
SFi har skrevet en rapport, der kortlægger kønsopdelingen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i Danmark. Den bidrager bl.a. med viden om, hvorfor Danmark har et af de mest opdelte arbejdsmarkeder i verden. Det handler om danskeres uddannelsesvalg, sociale arv, familiesituation og arbejdspladsens forventninger til kvinder og mænds evner, holdninger og interesser.
Rapporten fastslår, at det kønsopdelte arbejdsmarked er med til at fastholde et bestemt syn på køn, funktioner og kompetencer og tilvejebringer barrierer i forhold til ligeløn.

I forhold til uddannelsessystemet peger rapporten på, at det er kønsopdelt både i forhold til uddannelsesniveau og område. Forældres uddannelsesniveau og arbejdsfunktion har betydning på børnens uddannelsesvalg. Den mest markante og entydige sammehæng er mellem mødres arbejdsfunktion og døtres uddannelses samt mellem fædres arbejdsfunktino og sønners uddannelsesvalg. For begge køn gælder det, at forældre med en arbejdsfunktion med højt færdighedsniveau øger børnenes sandsynlighed for en længerevarende uddannelse.

I forhold til arbejdsmarkedet beskæftiger rapporten sig med tre typer af niveauer, som kønsopdeling kan optræde i forhold til:
Horisontal kønsopdeling betyder at kvinder og mænd er ansat i forskellige sektorer og brancher. Kvinder er primært ansat i den offentlige sektor og mænd i den private sektor. Typisk yder kvinder omsorg og mænd bygger huse og anlægger veje og broer.

Vertikal kønsopdeling betyder at kvinder og mænd er ansat forskellige steder i arbejdspladshierarkiet og i forskellige arbejdsfunktioner. Kvinder arbejder primært i funktioner som ikke er på lederniveau hvorimod mænd er

Glidende kønsarbejdsdeling betyder at der selv mellem kvinder og mænd med samme uddannelse og samme jobfunktioner sker en glidende opdeling af arbejdsopgaver på køn, der fastholder og reproducerer traditionelle kønsroller. Lidt sort/hvidt betyder det f.eks. at kvinder i daginstitutioner står for de mere stille indendørsaktiviteter med bollebagning og perleplader, mens mænd tonser vildt rundt på legepladsen og klatrevægen

Rapporten konkluderer i forhold til arbejdsmarkedet, at arbejdspladsens rammevilkår og forventninger til de to køn har indflydelse på graden af kønsopdeling. Uigennemsigtige opgavetildelinger og usynlige karrieretrin stiller kvinder ringere end mænd. Ligesom kvinder klarer sig bedre i flade strukturer, som f.eks. projektorganisationer end i hierarkiske strukturer.

Download og læs hele rapporten