Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000
Anders Ahlbäck fra Åbo Akademi i Finland var den tredje taler på programmet og hans udgangspunkt var mænd i forhold til værnepligt, vold og maskulinitet. Konteksten var historisk og Anders formåede at gennemgå den historiske militærudvikling med manden som udgangspunkt. Værnepligten har de seneste år været til debat og spørgsmålet er, om kvinder også skal være værnepligtige ligesom alle mænd i realiteten er? Debatten om mandens rolle som maskulin er i centrum indenfor militær og politi.
En mandlig soldat må betegnes som et markant historisk udtryk for maskulinitet. Mænd er altid gået i krig hvilket får historien til at vende tilbage til sit udgangspunkt. Et primitivt udgangspunkt hvor mænd opnår magt gennem vold og derigennem viser sit værd som rigtige mænd og beskyttere af nationen. Der er brug for en professionalisering og feminisering af militæret, dette vil være med til dels at ændre den maskuline kultur og give kvinder mere mulighed for at være med. Kvinderne skal ifølge Anders Ahlbäck kræve fuld medborgerskab ved at indgå i det militære arbejde. I forhold til debatten om værnepligt pointerede Anders Ahlbäck, at mænd ikke bliver diskrimineret. Dog skal synspunktet vendes om idet det er kvinderne som bliver diskrimineret da de går glip af det medborgerskab som følger med denne traditionelle arbejdsfunktion. Militæret har brug for en moderne militarisme og kobling mellem mænd, vold og militær. I stedet for at kalde det for værnepligten, kunne man i stedet betegne det som en form for forsvarspligt.
Mænd som udøver vold mod kvinder, børn og andre mænd har ofte en fortid som gør dem i stand til dette. Vold er et mønster som bliver givet videre og mænd som udøver vold er ofte selv blevet udsat for det samme i barndommen. Derfor er det vigtigt at bryde disse mønstre og bryde den negative sociale arv tidligt.
Her kan du finde mange flere oplysninger om mænd, vold og militær
Links:
Mænd, vold og maskulinitet (debatforum)
www.nemm.dk
Tidskrift " køn og vold"
Rapporter:
Kortlægning af mænds vold (dansk)
Faktaark om kvinders deltagelse i beredskab og militær
Rekruttering af kvinder og mænd til militæret
Kønsforskelle i vold blandt unge i Danmark